Forside  |  
 | 

Aktuelt maj 2011Aktuelt maj 2011

DEBATDEBAT

18.05.11: Hvem dør under graviditet?

19.05.11: Hvem sørger for de ufødte?

 

NYT FRA IND- OG UDLANDNYT FRA IND- OG UDLAND

27. maj: Børn med downs syndrom fravælges27. maj: Børn med downs syndrom fravælges

Nye tal fra Cytogenetisk Centralregister på Aarhus Sygehus viser, at der sidste år kun blev født 21 børn med downs syndrom mod hhv 26 og 29 årene før, skriver Kristeligt Dagblad. I sig selv kunne det være en glædelig nyhed, i det dette handicap, der skyldes et ekstra kromosom nr. 21, byder på store udfordringer for både barn og familie. Men den tragiske kendsgerning, der gemmer sig bag tallene er, at det lave antal alene er et resultat af en effektiv screening og efterfølgende aflivning af børn med downs syndrom.
I Danmark er alle gravide siden 2003 blevet tilbudt screening for downs syndrom. 99 % af dem, der får at vide, at deres barn har downs syndrom vælger abort.

 

23. maj: Hospice for ufødte23. maj: Hospice for ufødte

Når forældre i dag får den ulykkelige besked, at det barn de venter har en lidelse, der gør, at det vil dø ved fødslen eller kort tid efter, ledsages oplysningen rutinemæssigt af et tilbud om en abort. Kvinder, der vælger at bære deres barn til terminen, står ofte alene med beslutningen.
I løbet af de seneste ti år er der imidlertid vokset en ny bevægelse frem i Canada og USA, der arbejder for at alle hospitaler skal tilbyde palliativ behandling til det alvorligt syge, ufødte barn med det formål at give barnet så gode betingelser som muligt i dets korte liv og samtidig støtte dets familie.
En af bevægelsens pionerer, Amy Kuebelbeck, der selv bar sit dødeligt syge barn til terminen udtrykker værdien af dette sådan: Hvis dit barn skal dø, vil dit hjerte blive knust under alle omstændigheder. Hvorfor ikke gøre, hvad du kan for at fylde dit hjerte først?

Omtalt i det norske Dagenens Medisin.

Læs også om den norske forening Palliativbarn

11. maj: Ny blodprøve målretter jagten på downs11. maj: Ny blodprøve målretter jagten på downs

I Danmark tilbydes alle gravide en blodprøve og en nakkefoldsscanning, der skal afsløre risikoen for at vente et barn med downs syndrom. Falder man i risikozonen sendes man videre til en moderkagebiopsi, der med sikkerhed kan afsløre barnets kromosomer. Men det er en prøve, der ikke kun er farlig for de børn, der viser sig at have det ekstra kromosom, og derfor som oftest bliver aborteret. En procent af alle gravide, der får taget prøven aborterer ufrivilligt som følge af indgrebet.
Nu har en række danske forskere fundet ud af, at indføring af en ekstra blodprøve i fosterscreeningstilbudet kan gøre risikovurderingen endnu mere præcis, således at færre kvinder får brug for en moderkagebiopsi. Læs mere på videnskab.dk

10. maj: Ny undersøgelse udfordrer abortgrænsen10. maj: Ny undersøgelse udfordrer abortgrænsen

Sene medicinske aborter giver ikke væsentligt flere komplikationer end de tidlige, viser ny finsk undersøgelse foretaget på Helsinki University Central
Hospital. Undersøgelsen, der omtales i Ugeskrift for Læger, omfatter over 18.000 kvinder, der fik en medicinsk abort og komplikationsfrekvensen udtrykt ved efterfølgende behov for kirurgisk indgreb steg kun fra 0,1 til 0,3 procent for de kvinder, der havde passeret 12. graviditetsuge.
Undersøgelsen udfordrer dermed grundlaget for 12-ugers abortgrænsen, der ved lovens indførelse blev valgt under hensyntagen til den betydeligt øgede komplikationsfrekvens ved abort efter 12. uge.
Niels Ulbjerg, overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Skejby kommenterer undersøgelsen således: "Denne finske undersøgelse viser, at det i dag er sikkert at igangsætte abort ved gestationsalder helt op til 22+0 uger. Det er således de etiske overvejelser, der i dag skal afgøre grænsen for fri abort."
I en tid, hvor fosterdiagnostiske tilbud bruges i et stadigt stigende omfang, og hvor antallet af senaborter stiger fra år til år, kan man frygte, at en lempelse af 12-ugersgrænsen vil blive betragtet som en naturlig justering af lovgivning efter praksis.