
Handicappede børn fravælges mere end nogensinde!
Antallet af ansøgninger om abort efter 12. uge stiger og stiger. Det viser netop offentliggorte tal fra Abortankenævnet. Frem til 2000 lå tallet stabilt på lidt over 600 ansøgninger årligt, men siden der blev indført tilbud om nakkefoldsscanning til alle gravide er det steget markant. I 2010 søgte rekordmange (945) kvinder om tilladelse til abort efte 12. uge.
Det er ikke overraskende de ansøgninger, der er begrundet i mistanke om handicap hos fosteret, der kommer flere og flere af. Alene sidste år steg dette antal med 10%.
Praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd, Lotte Hvas, kommenterer i Kristeligt Dagblad udviklingen sådan her: ”Det er simpelthen blevet sværere blot at tage, hvad der kommer, som man gjorde tidligere, og som mange i øvrigt klarede fint. Der ligger nærmest en fordømmelse i at få et barn med Downs Syndrom, for moderen kunne jo bare have valgt en screening. Det er et lidt barskt menneskesyn.”
Læs mere om de nye senabort-tal.