SPØRGSMÅL:
Min datter nærmer sig den alder, hvor hun får tilbudt den nye livmoderhalskræft-vaccine. Hvad skal man mene om den? Er det virkelig nødvendigt at vaccinere sin datter mod en kønssygdom? Det er ikke muligt at få andre svar fra lægerne, end at det er et super tilbud. Jeg har søgt på nettet og ikke fundet nogen, der siger  imod det. Hvad mener I?
mvh
Anette

SVAR:
Om virus
Der findes over 100 virus af typen 'humant papiloma virus' (hpv). De 40 af disse inficerer genitalområdet og smitter ved seksuel kontakt. Infektionen er oftest uden symptomer og forsvinder af sig selv. Nogle af hpv-typerne (12 eller flere) disponerer for livmoderhalskræft.
Et mindre antal af hpv-typerne forårsager kondylomer (kønsvorter), der er en godartet, men generende lidelse, der rammer begge køn.

Om livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft opstår efter en kronisk infektion med en eller flere af de særligt disponerende hpv-typer. Tidlig seksuel debut og mange partnere har derfor længe været kendt som markante risikofaktorer for udvikling af sygdommen. Modsat vil et liv i troskab stort set kunne udelukke hpv-infektion og dermed cancerrisiko.

Om vaccinationen
Den vaccination, der tilbydes piger, når de bliver 12 år (Gardasil®) er en vaccination mod 4 specifikke hpv-typer: Hpv-type 16 og 18, der disponerer for 70 % af alle livmoderhalskræfttilfælde og hpv-type 6 og 11, der forårsager 90 % af alle kondylom-udbrud.
Dette betyder, at selvom vaccinen har en høj beskyttelsesgrad så forebygges maksimalt 70 % af de infektioner, der kan give livmoderhalskræft og 90 % af de infektioner, der giver kondylomer. Desuden har man pt kun sikkerhed for, at vaccinationen holder i 5 år.
Vaccinen kan også gives til drenge og mænd, men man ved endnu ikke om det har nogen forebyggende effekt.

Bivirkninger
Hpv-vaccinen indeholder ikke virus-dna, så man kan ikke blive smittet af selve vaccinen. Til gengæld er der altid bivirkninger forbundet med vacciner - også denne. Alt fra lettere ubehag til voldsomme allergiske reaktioner. Derfor gælder det her, som ved enhver anden vaccination, at gevinsten ved at modtage en vaccination skal stå i et fornuftigt forhold til risikoen.

Vaccinationsprogrammets begrundelse
Når sundhedsstyrelsen tilbyder alle 12 årige piger hpv-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet, så er det fordi man regner med at en del af dem vil få en tidlig seksuel debut og have mange seksualpartnere i løbet af de teenageår, der ligger foran dem.

Diskussion
Helt generelt kan man spørge sig selv, hvorfor Sundhedsstyrelsen aldrig har fortalt unge kvinder, at et tidligt og omstrejfende sexliv udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Man har kendt sammenhængen mellem tidlig seksuel debut, mange partnere og livmoderhalskræft i mange år, og fordomsfri og fair oplysning var vel kun, hvad man kunne forlange af sundhedsmyndighederne. Men det er først nu, hvor man har en vaccine at tilbyde, at de alvorlige oplysningen kommer ud til en bredere kreds.
Man kan selvfølgelig sige, at vaccinen faktisk yder de unge piger, der lever på denne måde, en vis beskyttelse. På den anden side kan vaccinen også give dem en falsk tryghed. Dels beskytter den jo kun mod 70 % af de skadelige vira, så disse piger er med deres omstrejfende sexliv stadig udsat for hpv-smitte, men også for en lang række andre kønssygdomme, som vaccionationen ingen indflydelse har på. Man kan oven i købet frygte, at vaccinen, der allerede er blevet kendt som sex-vaccinen, blot vil øge unges rissikovillighed.

Men hvad så med alle de unge kvinder, der tager ansvar for deres liv og seksualitet og ønsker at vente med sex til de finder deres livs udkårne og bliver gift med ham? Ja, de har ganske enkelt ikke brug for vaccinen. Et liv i trokab er som sagt en optimal beskyttelse mod livmoderhalskræft.
Der er selvfølgelig den mulighed, at 'den udkårne' har haft adskillige andre seksualpartnere inden de to møder hinanden og dermed er blevet udsat for smitte, men man kan jo vente med at bekymre sig om dette, til det bliver aktuelt.

For forældre til en pige på 12 år, der kun ønsker at passe på sig selv og sin seksualitet og vente på kærligheden og ægteskabet, vil det efter min mening være helt unødvendigt - og nærmest mangel på tillid - at lade sit barn vaccinere 'for en sikkerheds skyld'. Det svarer lidt til at give hende p-piller 'for en sikkerheds skyld'. Hvis vi ønsker at vore børn skal lære at tage ansvar for sig selv, er det jo ansvaret, vi må lære dem, og denne vaccination er efter min opfattelse en god anledning til at få talt om disse ting.

Rent praktisk kan man aftale med sit barn at tage emnet op med passende mellemrum. På den måde kan man stille og roligt lade den unge selv overtage ansvaret for beslutningen. Det kan jo, som før nævnt, vise sig at være en fornuftig løsning for en ung kvinde at vælge vaccinationen.

mvh
Kerstin Hoffmann, cand. med.

Læs data om vaccinen på Seruminstituttet