
Retten til Liv kæmper imod abort fordi:

13. januar
I dag begyndte jeg at leve. Far og mor ved det ikke endnu. Jeg er ikke større end et knappenålshoved. Alle mine fysiske og psykiske anlæg er allerede fastlagt. Jeg får fars blå øjne og mors krøller. Det er allerede bestemt, at jeg bliver en pige.
27. januar (14 dage)
Mine første blodceller og blodårer bliver til. Da mine forskellige organer endnu ikke er helt færdige, må min mor give mig næring og styrke gennem sit blod. Når jeg bliver født, har jeg endnu et stykke tid brug for hendes mælk.
2. februar (20 dage)
Mit hjerte er begyndt at slå. Så længe jeg lever, vil det uden et øjebliks hvile gøre sin tjeneste. Det er et stort mirakel.
10. februar (4 uger)
Mine arme og ben begynder at vokse, men der går endnu et stykke tid, før jeg kan begynde at bruge dem.
28. februar (6½ uge)
Først i dag fandt mor ud af, at hun bar mig under sit hjerte, da lægen fortalte hende det. Hvor må hun være blevet glad!
19. marts (9 uger)
Jeg er ved at få hår og øjenbryn. Tænk hvor glad mor bliver for sin lyshårede datter.
2. april (godt 11 uger)
Nu er mit hjerte helt udviklet. Der er nogle små børn, som bliver født med et sygt hjerte. Så gør de en masse for at redde deres liv gennem en operation. Gud ske lov at mit hjerte er rask – jeg bliver et sundt menneskebarn. Alle bliver glade.
6. april (12 uger)
I dag besluttede mor, at jeg skulle dø…
Vesten har meget på samvitigheden i den tredje verden. I stedet for at give sundhed, har den vestlige verden udbredt abortdøden i et forsøg på at holde befolkningstallet nede. I Asien er piger blevet aborteret i årtier med vestens støtte - økonomisk og teknologisk, og i Afrika og Mellemamerika stiller Vesten med politiske krav om og økonomisk støtte til fri abort til kvinder, der blot ønsker mad og rent drikkevand til deres børn, samt frihed for vold og seksuelle overgreb.
Læs om abort i verden.