Af Roland Knudsen, formand for Retten til Liv

Hvert år så tror vi, at vi har hørt om alle de svære dilemmaer, som verden og videnskaben skaber for sig selv, når de ikke har noget imod at slå ufødte børn ihjel. 2010 og 11 har ikke været nogen undtagelse. Bare i denne uge har vi kunnet læse, hvordan etisk råd har anbefalet, at de sene aborter skal nedgraves som ved en begravelse. Det lyder jo i vores øre som en god ide, men vi kan også læse, at andre er imod det: Og hvorfor? Fordi en begravelse kan være med til at give forældrene dårlig samvittighed! Og hvorfor får de dårlig samvittighed? Jo, det ved jeg godt, for det har de en god grund til.
Nogle synes det er en bedre ide, at opfatte det aborterede barn som affald for forældrenes skyld.  Nogle lader det være op til forældrene at tage det svære valg: Skal barnet bare smides ud som affald eller begraves??
Og sådan kunne man blive ved og ved med at finde dilemmaer, som man bliver stillet i, hvis man er for abort.
Mennesker, som er for abort, har vældigt svært ved håndtere alle disse svære beslutninger, og det kan jeg godt forstå. Men der er her, hvor vi, som er imod abort må hjælpe dem til at se, hvor meget bedre det vil være at vælge Guds måde at håndtere uønskede graviditeter eller syge børn:
Han som er villig til at acceptere os:
- uanset hvordan vi blevet lavet,
- hvornår vi bliver født
- om vi er dreng eller pige
- uanset hvordan vi ser ud eller
- uanset om vi er syge eller ej,
Han elsker os alle sammen.
Vi må også være villige til at tage os af alle børn, som Han tager sig af os, Hans børn. I 2010 har Gud bl.a. igennem os nået ud til mennesker med dette budskab på flere forskellige måder:

1. Artikler i aviser
2. Undervisning på skoler, missionshuse, lejre og ungdomsklubber
3. Debat på hjemmesider
4. Personlig kontakt til dem omkring os og andre ting
5. Men en af de arbejdsgrene, som jeg især er involveret i, er vores Abortlinie, som er en telefonrådgivning, hvor man kan ringe ind hver aften, hvis man har spørgsmål om abort. Flere af de andre rådgivere har spændende historie om, hvordan vi på denne måde har været med til at hjælpe disse kvinder til at træffe den rigtige beslutning.

I 2010 var jeg selv rådgiver en aften, hvor en ulykkelig kvinde ringer til os, fordi hun er blevet uønsket gravid. Hun kunne fortælle hvordan flere familiemedlemmer og venner forsøgte at overtale hende en til abort, fordi ”det ville være bedste for hendes uddannelse”. Hendes kæreste ville heller ikke have hun skulle have barnet, men han kunne heller ikke helt få hende overtalt til abort, så han fandt vores telefonrådgivning, og håbede så, at jeg kunne tale hende til fornuft….Og fik hende til at ringe til abortlinien. Men det skulle han ikke have gjort!!

Denne kæreste havde ikke helt sat sig ind i, hvem det var han bad om hjælp til at få overtalt hans kæreste til abort. I samtalen indså kvinden hurtig, at hvis hun fik foretaget denne abort, så ville hun komme til at:

• Være skuffet over sine forældre og venner fordi de forsøgte at overtale hende til abort.
• Hade sin kæreste fordi han havde presset hende til abort.
• Være skuffet og vred på sig selv resten af hendes liv, hvis hun slog dette barn ihjel.

Dermed har jeg ikke sagt, at det bliver nemt for denne kvinde, som sikkert bliver alenemor i starten, og gøre sin uddannelse færdig som mor, men jeg er ikke i tvilv om, at Gud hjalp hende til at træffe den rigtige beslutning.

I 2010 er der kommet en hel del nye medlemmer til og som i alle foreninger, er der en del naturlig udskiftning. Men det nye er, at mange af de nye er unge mennesker, og det er dejligt, at alderspredningen bliver større.

En ting som fylder i alle foreninger, som drives af frivillige midler er økonomi. Der har været mange, som har ville investere i Guds arbejde på denne måde, og som har gjort os i stand til at nå ud med budskabet: ”Det er et barn” (og ikke ”bare” et foster, vævsklat, osv.) Vision for 2011. For nogen år siden sparede vi meget på pengene, som gjorde os i stand til at spare nogle penge op, men folk giver jo ikke os penge for at de skal stå på en bankbog, så derfor har vi brugt flere penge end der er kommet ind i ca. 1,5 år. Når vi senere får præsenteret regnskabet for 2010, vil vi se et underskud, men det var planlagt, for at vi kunne omsætte nogle at de midler vi havde på bankbogen til nogle ekstra aktiviteter. Og det har været en velsignelse, men i 2011 vil vi arbejde på at få flere indtægter for at kunne fortsætte de aktiviteter, som er så vigtige for at få beskeden ud.

Her i 2011 er der mange ting, som vi kan se frem til:

1. Nye ideer til debat på internettet, som Kerstin har arbejdet hårdt på.
2. Ny abortmindelund, som vi stadig arbejder videre på. Det er virkelig en kamp at få den lavet, men vi kommer stadig tættere.
3. Muligvis en ungdomslejr igen, som vi tidligere har haft.
4. Undervisning div. steder (skole, ungdomsforeninger, mm) som noget specielt har vi satset på Fyn, hvor vi har kontaktet alle kirker og kristne organisationer med tilbud om undervisning.
5. Mulighed for ekstra konference,
6. Ny inspiration på abortlinien, da vi kan byde velkommen til Bente Holmgaard, som er blevet ansat som den nye abortlinieleder fra den 1/3. Bente har været i foreningen før og jeg har også arbejdet sammen med Bente før, og hun er kommet rigtig godt fra start og vi glæder os alle til at arbejde sammen med dig.
7. Og vigtigst: i 2011 må vi fortsætte med en personlig kontakt til dem omkring os, så vi kan udfordre vores venner og bekendte, så alle disse børns skæbner ikke bare bliver afgjort af mennesker, som ikke indser, at det er børn Gud har skabt, som de slår ihjel hver gang de laver en abort……For ”Det er et barn!”