Glimt fra Årsmødet 9. april 2011
Af frimenighedspræst Peter Rask, Silkeborg
Grundlæggende sidder jeg tilbage med den følelse efter årsmødet, at man kæmper sammen for noget, som er fundamentalt vigtigt, og som ikke mange andre italesætter med samme intensitet og iver, som Retten til Liv gør.
Det er ikke den store erfaring, jeg udtaler mig med, for selvom jeg har været medlem længe, var det først for et par år siden, da konen skulle medvirke ved noget panel-debat, at vi som familie samlet kom af sted til årsmødet. Følelsen efter årsmødet dengang var den samme som i år, men det er så næsten også  det eneste, som er uforandret. For hvor vi ikke var mange for et par år tilbage, så var vi jo virkelig mange i år. Og ikke nok med det: jeg var langtfra en af de yngste. Her tilhørte jeg pludselig de midaldrene, og det er en overraskende god fornemmelse, at der er yngre kræfter på vej ind i bevægelsen, som vil løfte med og oven i købet på nogle punkter tør gå foran og laver happenings inden selve årsmødet. På den måde minder de os andre om, at kampen for abort ikke kun skal føres bag computerskærmen og i trygge, kristne miljøer, men også derude hvor vi møder folk, der taler os imod og ryster på hovedet af os. Det er stærkt opmuntrende og inspirerende.
Selve årsmødet i år var henlagt til Løsning Kirkecenterog bestod ud over de obligatoriske generalforsamlingspunkter om formiddagen - som midt i al sin formelle stil var inspirerende at være med til - af et foredrag af cand. teol. Leif Andersen, som var virkelig godt og tankevækkende at lytte til.
Alligevel var det de gruppesamtaler, som var på programmet sidst på eftermiddagen, som jeg nok endte med at være mest begejstret over, fordi der her med udgangspunkt i forskellige udsagn for abort blev mulighed for sammen at finde på gode, gennemtænkte svar på de indvendinger, man tit hører brugt af fortalerne for den fri abort. Jeg gik fra samlingen med flere gode argumenter, end jeg havde, da jeg kom og oplevede det som en form, man med fordel kan bruge en anden gang, da det også sikrer, at man får snakket med andre end dem, man kender i forvejen. 
Dagen sluttede af inde i selve kirkesalen, hvor kirkens præst, Henrik Højlund, ledte os i liturgisk forbøn for de ufødte og abortkampen. Godt med denne afrunding at blive mindet om, at abortsagen også er en åndelig kamp, som vi må lægge i Guds hænder.
Så det var igen en dejlig oplevelse at være med til årsmødet, og vi har som familie allerede booket næste årsmøde-dag* ind i vores kalender, for vi ønsker faktisk ikke at gå glip af fællesskabet med andre i kampen for det ufødte liv. Følelsen af at kæmpe for noget, som er fundamentalt rigtigt og vigtigt, har nemlig gjort os afhængige på den gode måde.
     
*Næste årsmøde er den 24. marts 2012