Forside  |  
 | 

26. 10.12: Overgreb - hvad gør vi ved det!26. 10.12: Overgreb - hvad gør vi ved det!

Niels Fhær Larsen, Nørretoftevej 25, 3200 Helsinge
Nu ved vi, via pressen, at hvis man ser nogle der mishandler irakiske fanger, skal man gribe ind og anmelde det. Det betyder også, at hvis andre lider overgreb, skal man straks anmelde det. Det vil jeg hermed gøre.
Jeg vil anmelde at den danske stat i dag har dræbt 40 børn. Jeg har ikke filmet det, og jeg var der ikke selv. Men samfundet indrømmer at have taget livet af 40 børn idag. Det gjorde de også i går, og det har de sagt at de gør igen i morgen. Sagen om mishandlingerne i Irak er meget alvorlig, men sagen her er langt alvorligere. For i Danmark er det gjort hver dag i 40 år nu! Og det anses for så uhyggeligt, at de film der bevidner at det sker, og hvordan det sker, ikke må vises på TV. Det er simpelt hen for stærkt.
Samtidig vil jeg anmelde bagmændene der står bag abortloven, fordi de har ført kvinderne bag lyset ved at få dem til at kæmpe for en sag, som skader dem selv. Imens mændene vasker sine hænder med ordene: "Det er jo kvindens egen beslutning". Jeg vil samtidig anmelde kvinderne for at gå med på uhyrlighederne, fordi de ved, eller burde vide, at det er levende mennesker og 100% selvstændige individer de destruerer. Jeg vil anmelde samfundet for at have valgt at tilintetgøre mennesker, hvis eneste forbrydelse er, at de ikke er født endnu. De kan derfor ikke kan hyre en advokat eller tale sin sag. Jeg vil anmelde enhver der læser dette uden at råbe STOP! Jeg vil endelig anklage mig selv for at tie i alle disse år.
For det breder sig. Og vi er godt i gang med at destruere os selv. Intet samfund kan bestå som civilisation når den slags uhørligheder kan foregå. Heller ikke det danske. Den største trussel kommer således idag ikke udefra. Den kommer ikke fra muslimer eller flygtninge. Den kommer fra os selv. Du og jeg har et valg. Vil vi være med til at stoppe overgreb? Eller vil vi tie? I pressen lyder det til at det er en dårlig ide at tie. Så lad os komme i gang, sammen!