Forside  |  
 | 

Fra pressen oktober 2012Fra pressen oktober 2012

'Abort er ikke nødvendig ved behandling af cancer. Faktisk er abort ikke nødvendig ved behandling af nogen som helst medicinsk tilstand, der kan opstå i graviditeten.' Sådan starter denne kampagnevideo, som er produceret af Life Institute. Kampagnen er rettet mod de kræfter i Irland, der lige nu arbejder for en ny abortlov med den begrundelse, at kvinder vil dø, hvis der ikke er adgang til abort. Læs mere: LifeSiteNews.

 

22.10.12: Heftig debat om abort pga. køn

Der er en heftig debat i gang på dr.dk's hjemmeside. Brugerne diskuterer, om det ok at få abort på grund af barnets køn.
Debatten er opstået efter DR har afsløret, at kvinder, der er utilfredse med barnets køn, rejser til Sverige, hvor der er 'fri' abort indtil 18. graviditets uge. Herhjemme er det muligt at få barnets køn at vide ved en scanning i 14. uge, men efter 12. uge skal der søges om tilladelse, hvis man ønsker abort.
Mange af indlæggene udfordrer det grundlæggende groteske ved fri abort. En af DR-debattens brugere skriver bl.a.: ...Hvad er der egentlig i vejen med at bortadoptere det, i stedet for at få det dræbt?? Barnet fejler jo ikke noget. Livet er vel mere værd end døden?? Du kan også deltage i debatten.

Læs også: Abortankenævn har givet tilladelse til abort pga. køn

Se skart satire på heltnormalt.dk

 

22.10.12: Betal selv, hvis du vil have et barn med Downs syndrom
I en kronik i Jyllandsposten skriver lektor og debattør Lone Nørgaard: "...hvis man f.eks. fastholder at ville føde et mongolbarn sporet ved fosterdiagnose. Gerne, bare mor og far selv betaler. Helt generelt: Fint med særbehandling, så længe kravstilleren selv påtager sig såvel det økonomiske som praktiske ansvar. Bestem selv, vær dig selv – og betal for det."
Med denne uhyggelige udtalelse tegnes der et billede af, hvad demokrati kan udvikle sig til i et samfund, hvor det store flertal vælger at aflive ufødte børn med Downs syndrom. Læs mere debat fra avisen til modsvar og forsvar for synspunktet.

 

06.10.12: Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv
"Abort handler om meget mere end rettigheder. Det er lægevidenskabens største etiske problem", skriver Frederik Berggren Smidt, sognepræst i Dianalund og Ellen Højlund Wibe, landssekretær i Retten til Liv i Kristeligt Dagblad som svar på debatindlæg fra folketingsmedlemmerne Sophie Hæstorp Andersen (S) og Karsten Lauritzen (V) med overskriften ”Afkriminaliser abort globalt. Færre kvinder dør, når det legaliseres”.

 

02.10.12: Abortkamp på gadeplan i Norge
Med jævne mellemrum går præsten Finn Indrebø sammen med en flok medhjælpere på gågaden i Bergens bymidte for med bannere og samtaler at proklamerer barnets ukrænkelige værdi og Guds kærlighed til også det ufødte menneske.
Finn Indrebø er præst i ”Den Norske Kirke i Eksil”, der blev dannet i 1991 som en protest mod den norske statsmagt, der med loven om fri abort gjorde det ufødte barn retsløst. Seneste gadeaktion var 12. september.