Forside  |  
 | 

Aktuelt november 2012Aktuelt november 2012

 

Fra pressen november 2012Fra pressen november 2012

modelfoto

26.11.12: Ressourcesvage gravide presses til abort af kommunen
DR kunne i går fortælle historien om 21-årige Simone Jørgensen, der blev mødt med krav om abort, da hun blev gravid anden gang.
- Jeg får at vide af sagsbehandleren, at hvis jeg vil beholde min datter, som jeg har i forvejen, så skal jeg få foretaget en abort, siger Simone Jørgensen.
Flere advokater bekræfter i udsendelsen, at socialrådgivere motiverer unge kvinder som Simone Jørgensen til abort og kalder denne praksis grotesk.
Peter Brügge, der er socialrådgivernes leder i Simone Jørgensens tidligere kommune i Randers, mener til gengæld, at det er i orden at snakke om abort.
Abortlinien genkender man problematikken.
- Vi hører også sagsbehandlere råde kvinder til abort, fortæller Bente Holmgaard, der er daglig leder af den anonyme telefon- og internetrådgivning.
- I mødet med kommunen vendes de praktiske vanskeligheder ofte til et pres, hvor abort kommer til at se ud, som den eneste udvej. Men det kvinden har brug for at få hjælp og støtte til er at træffe sin egen beslutning.
- På Abortlinien bliver kvinden hørt og støttet i sit ønske om at beholde sit barn, slutter Bente Holmgaard.

 

15.11.12: EU-organisation sortlister fremtrædende personligheder og grupper i Europa, der forsvarer det ufødte liv.
Ved en konference i Bruxelles med titlen: 'Nye strømninger i den globale krig mod kvinder på den Europæiske front' har EU-parlamentarikere diskuteret en detaljeret rapport, der beskriver den europæiske abortmodstand.
Organisationen EPF (European Parliamentary Forum on Population and Development) præsenterer sig selv som en uafhængig gruppe af Europaparlamentsmedlemmer, der arbejder for kvinders seksuelle rettigheder. I Danmark repræsenteres EPF ikke overraskende af Sex og samfund, og retten til fri abort er en afgørende mærkesag.
Og nu går organisationen offensivt efter Europas pro-life-organisationer, der er betydelig stærkere end man bryder sig om. I følge rapporten findes der i dag næsten 500 organisationer fordelt i 32 lande - og en del af dem er opstået inden for de seneste ti år.
Rapporten udpeger også, med angivelse af mange personlige detaljer, 27 navngivne personer, der betegnes som betydningsfulde "anti-choice" personligheder. En af dem, Leo Van Doesburg, skriver på sin blog: "Tak for æren af at komme med i top 27, men skift navnet fra anti-choice til pro-life." Pro-life bevægelsen ønsker netop at forsvare de ufødtes ret til også at kunne vælge.

 

14.11.12: Irland: Gravid kvindes død skaber igen debat om abort.
Salvita Halappanavar døde af blodforgiftning opstået efter en dødfødsel. I følge irske medier skulle dette, at lægerne ikke tidligt i forløbet ville udføre abort, være medvirkende til kvindens død. Venstrefløjspolitikere bruger anledningen til igen at advokere for en friere abortlov i Irland, hvor abort kun er tilladt ved fare for kvindens liv.
I en analyse i Irish Independent advares abortforkæmpere imod at udnytte kvindens tragiske død i et politisk øjemed, og avisen gør opmærksom på, at sundhedsstyrelsens retningslinjer allerede klart angiver, at en gravid kvinde skal have al nødvendig behandling. Sundhedsministeren har bedt om en undersøgelse af sagen.

 

08.11.12: ABORTAVISEN - et nyt ungdomsmateriale

Nu ligger en ny avis om abortsagens mange aspekter klar på sekretariatet. Avisen er målrettet unge og vil blive sendt ud på en lang række skoler de nærmeste dage.
Formålet med udgivelsen er at oplyse danske unge om, at abort er en meget alvorlig handling, som slår ufødte børn ihjel, og som får fatale konsekvenser for de teenagere og unge mennesker, som vælger døden i stedet for livet.

Læs mere og bestil Abortavisen

06.11.12: "DO NOT vote for Obama. Obama murders babies"

Gentag ikke min fejltagelse. Stem ikke på Obama. Obama slår babyer ihjel. Sådan siger Norma McCorvey, den tidligere Jane Roe, der vandt retten til abort i Højesteret i USA i 1973 i den skelsættende Roe vs. Wade retssag, der i praksis betød indførelse af fri abort i USA. Se videoen på LifeSiteNews, med den nu 65 årige kvinde.

I disse timer afgør amerikanerne, hvem de vil have som præsident de næste fire år. Læs analyse, der beskriver Obama som historiens største abortforkmper.