Forside  |  
 | 

CitatCitat

"Den største ødelægger af fred er abort; for hvis en mor kan dræbe sit eget barn, hvad kan så hindre mig i at dræbe dig og dig i at dræbe mig?"

Moder Teresa

 

Det er også mit barn!Det er også mit barn!

Om en fars mareridt i kampen for at beholde sit barn og nye erkendelser

Af Ellen Højlund Wibe
Casper* havde været på en længere rejse i Mellemamerika, og da han vender hjem igen, er noget af det første, kæresten fortæller ham, at hun er gravid. Men hun beroliger ham med, at hun allerede har bestilt tid til en abort; han ville jo ikke have børn, havde han tidligere sagt.

Når barnet er en realitet
Konfronteret med, at det med et barn ikke længere bare er en teori, men virkelighed, kommer Casper imidlertid meget i tvivl. Og da han på nettet finder ud, hvor udviklet barnet allerede er, og at hjertet allerede begyndte at slå ved 3 uger, er han ikke i længere i tvivl: Han synes, de skal beholde barnet, og han forsøger at overtale kæresten til det. Han kan ikke få hende overtalt til at se fosterbillederne på nettet. Som han siger: ”De fleste vil helst ikke konfronteres med virkeligheden bag abort”.
Casper fortsætter med alle mulige argumenter at forsøge at overtale hende til at beholde barnet. Han foreslår bortadoption (og ved godt, at han sikkert ville beholde barnet, når det først var der). Han vil selv tage sig af det osv. Men kæresten fastholder sit ønske om abort; hun har tidligere været inde i et voldeligt forhold og kan ikke kan overskue at få et barn nu (det femte). Hendes eget netværk bakker hende op i beslutningen, og en kommunalt ansat psykolog truer hende ligefrem: ”Du kan risikere at få fjernet dine andre børn, hvis du beholder dette”!
Ved en samtale i forløbet med en læge, spørger lægen, om de er afklaret i forhold til abort. ”Nej”, siger Casper. ”Så afklaret som man kan blive”, siger kæresten. Lægen ignorerer totalt Caspers nej til aborten. Manden er frataget ethvert ansvar for sit kommende barn. 
Så begår Casper sit livs fejltagelse, som han siger. Han ’kapitulerer’ og siger, at han vil bakke hende op, uanset hvad hun beslutter. Lige før abortindgrebet går det for alvor op for ham, at han skulle have fortsat med at kæmpe for sit barn.

Begravelse: et plaster på såret
Som et lille plaster på såret, insisterer han på, at barnet skal have en ordentlig begravelse og ikke smides ud sammen med sygehusets øvrige, værdiløse affald. Kæresten bakker ham op i denne beslutning; heller ikke for hende er barnet ’bare affald’. Set i bakspejlet ville Casper have ønsket, at han havde brugt sin energi udelukkende på at kæmpe for barnets overlevelse og ikke på begravelsen.
Det viser sig nemlig lettere sagt end gjort at få arrangeret en begravelse af det aborterede barn på forhånd. På trods af, hvad de havde fået stillet i udsigt – efter at have kæmpet sig igennem systemet for at få lov – endte det med, at den læge, der udførte aborten, nægtede at udlevere deres barn.

En kynisk abortlæge
Situationen lige op til abortindgrebet blev en kynisk oplevelse for Casper og kæresten. Lægens adfærd vidnede om en mand, der pludselig ikke kunne styre sine egne følelser, da de kort før abortindgrebet bad om at måtte få barnet udleveret efter aborten. Han bogstavelig talt råbte til dem, at ’han ville skide på, hvad deres læge havde sagt om udlevering af barnet efter aborten; så kunne de da bare beholde barnet. Og desuden kunne han til hver en tid nægte at udføre aborten’.
Casper og kæresten var dybt rystede over lægens adfærd i en situation, hvor deres egne følelser i forvejen hang i laser, og Casper gik efterfølgende i chok.

En anden tolkning af abortlægens reaktion
Men historien er ikke slut her. Ved forargelsen over, at de blev nægtet retten til at få udleveret barnet, så de i døden kunne give det en menneskelig behandling. Ved forargelsen over en læge, der teede sig i situationen, som han gjorde. Der var ellers stof nok til en bred forargelse for de fleste.
I dag har Casper næsten sympati for lægen. Eller i al fald sympati for hans reaktion i forhold til situationens paradoks. Casper tolker lægens reaktion som et udtryk for, at med deres insisteren på en værdig begravelse af det døde barn blev det tydeligt for lægen, hvad hans rolle i det var: han skulle jo være bødlen, der slog deres barn ihjel! Og det kunne han nægte, som han råbte. Men han gennemførte alligevel aborten…

Problemets kerne
Der er i det hele taget sket rigtig meget i Caspers måde at se det hele på efterfølgende. Problemet er ikke længere en kynisk læge i et mere eller mindre kynisk system. Problemet for Casper er, at abortmuligheden overhovedet findes! At der findes en lov, der tillader, at et lille uskyldigt menneskeliv kan slås ihjel. Den valgmulighed, der gjorde, at kæresten havde retten til at vælge at få deres fælles barn slået ihjel på trods af hans følelser og ønsker. Og det valg, som de begge stadig har det så svært med og bliver ved at lide under, også i deres indbyrdes relation.
Ikke kun kvinder lider nemlig efter en abort. Casper har siden aborten for knap et år siden haft store søvnproblemer. Hans selvstændige virksomhed skranter voldsomt, fordi han i perioder ikke har kunnet passe sit arbejde ordentligt. Selvværdet ligger på et meget lille sted, men det er kun kvinder, der kan bevilliges psykologhjælp efter en abort. På det seneste har han oplevet en smule lys for enden af tunnelen, men der vil jo altid være en tom plads i familiealbummet, som han skal lære at leve med.
Der ligger naturligvis meget mere i hele dette forløb, og Casper og kæresten håber, at de en dag sammen bliver stærke nok til at kæmpe mod den nuværende abortlov, så andre ikke kommer i samme ulykkelige situation. De kan i sandhed bekræfte, at abort skaber flere problemer, end det løser.

*Casper vil gerne stå frem med sit fulde navn, men ønsker at respektere kærestens ønske om anonymitet på nuværende tidspunkt.