Retten til Liv får mange henvendelser fra skoleelever og studerende. Her kan du læse de spørgsmål, der hyppigst bliver stillet og foreningens svar. 

(Find også oplysninger under de fire billedmenuer til venstre)

 

1: Hvorfor mener I, at abort er forkert?
Retten til Liv mener, at ethvert menneske er skabt og elsket af Gud, at alle har den samme værdi, og at man derfor ikke må tage et andet menneskes liv - heller ikke det meget lille menneskes liv. Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv. Vi har derimod alle en forpligtelse til at hjælpe den, der har det svært - også den uønsket gravide!
Fri abort hævder kvindens fulde ret over fosterets liv indtil slutningen af 12. svangerskabsuge - og delvise ret over fosterets liv indtil fødslen. Den ret kan vi ikke anerkende.

 

2: Er der andre grunde til, at I vil afskaffe abort?
Vi vil gerne af med aborterne:
1. fordi de er et overgreb på vore mindste medborgere
2. fordi abort er en fantastisk dårlig løsning på personlige problemer for kvinden (hun er mor til det barn, hun bliver tilbudt at slå ihjel - det er et vanvittigt valg at skulle træffe)
3. fri abort usynliggør de problemer, der er forbundet med at få et uventet barn (problemerne på arbejdsmarkedet, problemerne i forhold til den fyr, der er far, i forhold til uddannelsesinstitutionerne.) Hvis kvinden løser problemet ved at tage sit barns liv og lide i stilhed, opdager ingen andre, at noget måske skulle laves om!

 

3: Er abort mord?
Mord er en juridisk betegnelse for en kriminel handling - og da abort er lovligt, er det lidt vanskeligt at bruge det ord. Men i princippet - ja!
Abort er at rydde et andet menneske af vejen, fordi dets liv er forbundet med besvær - problemer - det er uønsket. Hvis barnet havde været født, ville det havde været mord at tage dets liv. Hvorfor er det anderledes, fordi det endnu er i maven? Der kan ikke biologisk, genetisk og knapt heller filosofisk sættes nogen anden grænse for menneskelivets opståen end befrugtningen. På dette tidspunkt er et nyt liv begyndt, der kræver vor beskyttelse og omsorg.

 

4: Mener I, at mange bruger fri abort som en slags prævention? - er det at misbruge fri abort?
Dette spørgsmål er det lidt svært at gå op i. Det er som om, at det er ok at slå et lille barn ihjel, hvis graviditeten er et resultat af et præventionssvigt, men ikke ok, hvis man har gamblet. Hvorfor egentlig? Opfattelsen afslører en meget kynisk opfattelse af kvindeliv, sex og kærlighed.
Kvinder sætter så lidt pris på deres evne til at få børn. En graviditet er altid en mulighed i forbindelse med sex. Hvorfor opfatte det som et stort problem - en fejlkonstruktion, der behøver justeringer? Hvorfor fremstiller kvinder altid sig selv som offer for denne “frugtbarhed” i stedet for at være stolte over den - og kæmpe for plads til den i samfundet?! Hvis man tog sin evne til at få børn alvorlig, ville man måske også tænke sig lidt mere om, før man kastede sig i armene på en mand, som man aldrig kunne tænke sig at dele barn med.

 

5: Hvad mener I om abort i forbindelse med voldtægt/incest?
For det første taler vi om et antal, der kan tælles på én hånd om året. Det er værd at nævne, fordi netop denne problematik fylder forholdsvis meget i folks bevidsthed, når vi snakker om abort. Så der er altså ca. 14.995 andre årlige aborter, som ikke har noget med en sådan kriminel handling at gøre. For vist er det kriminelt, og det er vigtigt at slå fast, også overfor den krænkede pige. Kvinden/pigen har været udsat for en traumatisk oplevelse, som en abort ikke uden videre fjerner; der findes ikke nogen "god løsning" efter en voldtægt. Hvad man end vælger, kommer det til at blive vanskeligt for pigen. Hvilken er så den mindst dårlige? Der er lavet undersøgelser, der viser, at et forholdsvist stort antal af de voldtægtsramte piger, der var blevet gravide, ikke ønskede abort, fordi voldtægtsforbryderen ikke skulle have også den sejr, at det lille menneskeliv inde i maven blev slået ihjel. Og dem, der valgte aborten, måske presset til det af velmenende omgivelser, oplevede bagefter aborten som en del af traumatiseringen efter voldtægten; de fortrød med andre ord aborten.

Sagen er, at der er to lige uskyldige parter i dette: voldtægtsofferet og det barn, der måske er kommet ud af det. Og begge har lige høj værdi som mennesker. Eller mener vi, at et menneske, der er et resultat af en voldtægt, har mindre værdi end andre mennesker…? Kristendommen lærer, at alle mennesker har lige meget værdi, uanset omstændighederne de er blevet til under. Hvis moren af forståelige grunde ikke orker at tage sig af barnet, er bortadoption oplagt at pege på for hende. Så kan et af de mange barnløse par få lov til at give det barn et godt og trygt hjem.

Traumerne efter voldtægten slipper kvinden ikke for; heller for 9 måneders belastende graviditet. Men hun slipper for de traumer, hun måske ville ha' fået ved at vælge at slå barnet ihjel inde i maven.

 

6: Hvornår i fosterets udvikling er der liv?
Livet starter ved befrugtningen. Netop i befrugtningsøjeblikket dannes den genetiske kombination, der gør et menneske til den, han/hun er. Ingen andre i verden, (hvis man da ikke er en-ægget tvilling) har samme genkombination, og man bliver til sin død ved med at “trækkes med” disse gener - stærke såvel som mindre stærke.
Ikke bare genetisk, men også biologisk er der en kolossal forskel på før befrugtningen og efter befrugtningen. Sammensmeltningen af æg- og sædcelle forvandler to skrøbelige halv-celler til en energibombe, der sætter en hel vækst-eksplosion i gang! Dette befrugtede æg bliver på 8 uger forvandlet til et 3 cm langt foster med lemmer og organer magen til dem, vi alle har. Efter dette tidspunkt dannes der ikke mere nyt - resten af tiden går med at vokse - og det bliver man så ved med, indtil man er 18 - 20 år!
Derfor er der ikke noget andet tidspunkt, der dur som grænse for livets begyndelse end befrugtningen!

 

7: Er der nogen fysiske eller psykiske følger efter en abort?
Det er et statistisk faktum, at ca. 20% (hver 5.!) får langvarige/livsvarige psykiske mén efter en abort. Dvs. tydeligt forringet livskvalitet såsom forhøjet tendens til depression, negative følelsesmæssige reaktioner ved bestemte anledninger (i årevis), hvor hun påmindes det barn, der ikke blev født, misbrugsproblemer der har sin årsag i aborten, selvmordstanker m.m. Ca. hver anden vil have korterevarende svære ting at slås med, ting der kan gå ud over forholdet til barnets far, da han ofte har svært ved at følge hende i hendes triste tanker over aborten og i nogle tilfælde til sidst ikke orker at høre mere på hende og forlader hende.
Af fysiske følger kan nævnes, at der faktisk er en risiko for barnløshed efter en abort. Ved 5-6 % af  de kirurgiske abort-indgreb vil der også opstå komplikationer, f.eks. underlivsbetændelse, at noget af fostervævet sidder igen i livmoderen, så abortindgrebet må gentages. Og i sjældne tilfælde kan der gå hul på livmoderen, hvilket er livstruende.

 

8: Hvordan kan I forsvare at vise billeder af aborterede fostre?
Det er altid med store overvejelser bag, at vi skrider til billed-argumentation! Det vi gør ved at vise billeder er at trække den virkelighed frem i lyset, som fortalere for fri abort sjældent viser. Og det er jo den virkelighed sundhedspersonalet ser i øjnene, når de foretager en abort! Vi ønsker hverken at føre skræmmekampagne eller formidle gold retorik, men at oplyse! Men når det gælder abort, så er oplysning om, hvad der faktisk sker en modbydelig oplysning! Men er det kun de ansatte på sygehuset, der skal se virkeligheden i øjnene, mens den skjules meget bekvemt for resten af befolkningen? Man kunne indvende, at man bør omgærde de døde med respekt, og det er også en overvejelse vi har i forbindelse med disse billeder. Men vores fokus er et andet. Her drejer det sig nemlig om fostre, som har været udsat for et voldeligt overgreb! Og vi viser billederne for at forhindre, at andre fostre ender på samme måde. Vi ønsker ikke at udstille andres ulykke, for at være interessante, men for at advare! At bruge billeder som argumentation og dokumentation for overgreb har været brugt på vigtige tidspunkter ned gennem historien. Alle husker de meget stærke billeder af børn med brændende napalm på sig, som gik verden rundt, eller de frygtelige billeder af afpillede fanger fra koncentrationslejre i Tyskland efter 2. verdenskrig. Eller billeder af udsultede, fluebefængte børn fra Afrika. Disse billeder rører ved noget i os alle og får os ofte til at handle på en eller anden måde. Vores konklusion er, at det danske samfund har fået et så ureflekteret forhold til abort, at det skal stærke midler til at ændre på det. Og det kan disse billeder måske medvirke til.